Mon-Bælter / Grader

Mon-grader for børn under 9 år

Mon-træningen er særligt udviklet til børn under 9 år, hvor Taekwondo læres gennem leg og bevægelse i stedet for detaljerede tekniske instruktioner.
Målet er at give børnene en sjov og lærerig oplevelse, der motiverer dem til at fortsætte og udvikle sig i deres eget tempo.

Mon-Graduering

Ved Mon-gradueringer kan dit barn få et nyt bælte!
Det første bælte er hvidt, og derefter kan børnene gennemføre forskellige grader for at få bælter i andre farver.
Det er en stor begivenhed for børnene at avancere, og det styrker deres selvtillid og glæde ved træningen.

Når barnet har opnået Sort-Mon, er det klar til at begynde på helt gult bælte (9. kup).

Hvornår er gradueringerne?

Mon-holdene afholder graduering fire gange om året: typisk i marts, juni, september og december.
Gradueringen finder sted på en almindelig træningsaften og ledes af de trænere, som børnene kender godt, hvilket skaber en tryg ramme omkring oplevelsen.

Hvad kræver det at være klar til graduering?

For at kunne deltage i gradueringen er det vigtigt, at dit barn træner regelmæssigt.
Træneren vurderer altid individuelt, om dit barn er klar til næste graduering, så dit barn føler sig tryg og godt forberedt.

Hvad lærer børnene til træningen?

Mon-holdene følger ikke en fast pensumplan, men fokuserer på børnenes udvikling og glæde ved sporten.
Målet er at forberede børnene til helt gult bælte (9. kup) gennem sjove og motiverende aktiviteter.
De arbejder gradvist med de grundlæggende færdigheder, som kræves til 10. og 9. kup, tilpasset den enkelte elevs niveau og udvikling.


For at opnå Sort-Mon skal barnet kunne udføre den første Taekwondo-form, Taegeuk Il-jang, selvstændigt.
En selvtræningsvideo er tilgængelig nedenfor, så I kan øve hjemme.


Taegeuk Il-jang